Om racen

Beskrivelsen:

Bieweren er en elegant, langhåret, trefarvet lille hund, hvis eneste formål i livet er at elske og blive elsket. De bevarer en charmerende, finurlig attitude langt op i voksenalderen. Den elsker leg og eksempelvis at bære rundt på et stykke legetøj.

Bieweren er et meget dedikeret, loyalt familiemedlem og venlig mod fremmede. En stor procentdel af Biewere er glade hunde, der tydeligt viser deres glæde også overfor fremmede, de møder. På trods af sin lille statur er Bieweren meget atletisk hund og en fremragende jæger af skadedyr. Den er hurtig til at advare dig hvis der kommer gæster, men er ellers ikke kendt for at være en gøende race.

Temperament

Intelligent, loyal, lydig og meget hengiven over for sin familie. Racen har en elskelig og barnagtig adfærd – indimellem lidt lunefuld – der gør den til en fantastisk ledsager for børn og voksne. Den er omgængelig og venlig overfor andre dyr.

Sundhed

Bieweren er en relativ sund hund, uden kendte overdrevne sundhedsproblemer.
Nogle kan have et sensitivt mave/ tarmsystem med lejlighedsvist blød afføring.

Som alle andre små hunderacer, har Bieweren brug for et særligt fokus på dens tænder, der bør børstes dagligt

Størrelse

Bieweren er en lille hund med en vægt mellem 1,8 og 3,6 kg. Højden over skuldrene kan variere fra 18 til 28 cm.

Pelsfarve

Bieweren har en unik pelsfarve. Hovedet er trefarvet: Blåsort, gyldentan og hvid.
Kropsfarven er tofarvet: Pelsen på ryggen er blåsort og hvid. Bryst, mave, ben og halespids er hvide.

Loppemidler

Som alle andre racer med megen pels, kan Bieweren blive udsat for loppeangreb. Frem for at udsætte den lille hund for gængse loppemidler, som indeholder kemikalier, der kan skade hunden, så findes der flere naturlige alternativer, bl.a knust bukkehornsfrø. Bukkehornsfrø er et krydderi og er et af ingredienserne i karry.
Et ganske lille drys over maden en gang dagligt holder lopper væk. Man skal dog være varsom med at bruge det til drægtige tæver, da bukkehornsfrø tidligere har været kendt som et abortmiddel, dog nok i helt andre og meget større mængder.

dkk fci agria drclauders