Den 9. januar var vi 3 fra bestyrelsen i KSS, der på klubbens opfordring var til et møde i DKK.
Bestyrelsen ønsker, som vi talte om på efterårsmødet, at være på forkant med udviklingen inden for sundheden i vores hunderacer. INGEN hundeejere i Danmark ønsker norske eller hollandske tilstande.
Mødet med DKK forløb meget tilfredsstillende. Klubben fik alle sine forslag vedtaget (se vedhæftede referat).
Desværre fik vi ikke lov til at glæde os i ret lang tid, for Pia Kjærsgaard havde fremsat et lovforslag, som var til 1. behandling i Folketinget den 18.1.
Se debatten her:
https://www.ft.dk/samling/20231/beslutningsforslag/b47/20231_b47_som_fremsat.htm
Det er især de fladnæsede racer, de går efter, men der kommer helt sikkert flere racer efterfølgende.
DKK kendte jfr oplysning fra DKK/v Jens Glavind intet til dette lovforslag. DKK går jo selvfølgelig i lighed med alle hundeopdrættere/-ejere ind for avl på sunde hunde.
DKK har nu nedsat en arbejdsgruppe, der vil forsøge at påvirke politikkerne.
I går kom der en opdatering fra DKK, som kan ses på klubbens hjemmeside under Nyheder.
For at vi i KSS kan være med til at få størst mulig indflydelse i denne arbejdsgruppe, beder bestyrelsen alle klubbens medlemmer om at tænke grundigt over, hvad der sundhedsmæssigt kan forbedres i jeres egen race. Dette gælder ikke kun i de fladnæsede racer men i ALLE klubbens racer.
Send jeres ideer/forslag hurtigst muligt til jeres racerepræsentant, sådan at racerepræsentanten senest den 1. februar kan sende forslagene til klubben`s mail: canis.minor.club@gmail.com
Bestyrelsen gør opmærksom på, at KSS til enhver tid er underlagt DKK`s love. KSS ønsker, at dette tiltag skal ske i tæt samarbejde med DKK, da KSS alene ingen gennemslagskraft har.
Det er nu, vi alle skal stå sammen og bevise, at vi er stærke sammen. Enkeltvis kommer vi ingen vegne.