< tilbage 12-02-2026 - 17:04

Tibetansk Rally Lydighed

I anledning af KSS’s første udnævnelser af Årets Sportshund, har jeg fået æren af at fortælle om mit Tibetanske Rally Liv.



Jeg er den lykkelige ‘daglige leder’ af 2 Tibetanske Terriere - Lepa på 10 år og hendes datter Kamala på 5 år.
I 2023 flyttede vi retur til Danmark efter en lang årrække i udlandet. Jeg ledte efter noget at lave med mine 2 hunde-piger og fandt rally - godt hjulpet af en dygtig instruktør hos DKK Ea Skov.
Ea så hurtigt, at der var brug for adspredelse og nye opgaver, hvis jeg skulle holde deres fokus i længere tid ad gangen.
En tibetansk terrier er nemlig ikke særlig interesseret i en - efter deres mening - tungnem ejer, der bliver ved med at bede dem om at udføre samme øvelse igen og igen! De vil have forandring, spænding, nye opgaver og få repetitioner for at ville være med! I hvert fald er det sådan for mine! Når man nu selv mener, at man er temmelig smart og lærenem, så skulle det jo ikke være nødvendigt at gentage den samme øvelse igen og igen, hvis man har vist, at man kan den!! 
Således udstyret med uendelig selvtillid, startede vi til rally træning i foråret ’23 og var så klar til prøve udfordringerne i sommeren ’24.

Her i Nordjylland er vi beriget med utrolig dygtige rally trænere - og det gælder virkelig om at finde de bedste - altså dem, der passer til hunde & fører. Og det gjorde vi! Så allerførst tusind tak til Ea Skov, Jennifer Riis og Laila H. Sørensen - uden disse 3 fyrtårne, havde vores rally karriere aldrig taget fart!

Vi startede på Begynder Niveau, - hvilket foregår med line, så det bliver aldrig rigtig pinligt. Der blev svedt og arbejdet med øvelser og til prøverne blev der rystet så meget på hænderne, at snoren af og til blev tabt. Men det gik! og vi klarede skærene rimelig godt! - Begge hunde blev Begynder Mester og fik Begynder Bronze, så det gik jo som smurt! Lepa, som er en ægte tibbe med masser af selvstændighed og udstråling, gik til 100 point i sin første prøve og blev Rally Begynder Mester i et hug! Jeg burde der have indset, at selv om jeg holdt snoren, var det hende, der besluttede at gå til 100!
Så begik jeg den - for mig og os - fadæse at tro, at jeg var god til rally !! - og vi rykkede op i Øvet.

Af med snoren og så igang! Mange siger, at det er lettere at gå uden snor, fordi man ikke bliver straffet i point for stram snor! - korrekt, det gør man ikke, men…. til gengæld er der noget, der hedder afstand i fri ved fod, kontrol over hund m.v. Alt sammen fint, hvis man ikke har en hund, der gerne selv bestemmer, hvor underholdende prøve banen skal være!
Hos os er Kamala rimelig sikker. Hun laver egentlig kun fejl, hvis føreren ikke gør sit arbejde ordentligt - og det er vel ok!
Lepa til gengæld, medbringer sit underholdnings-gen og beslutter på dagen, om vi skal se high five og bamse-sit på banen (jeg tænker ikke, at jeg behøver at skrive, at disse øvelser ikke er en del af rally-paletten)!, så da ved jeg aldrig, om jeg går på banen med en dovenlars, der slæber poterne 5 meter bagved mig, en absolut enestående show-dog, der sætter hver eneste pote helt korrekt eller en 10 måneders hoppe bold, der bliver dommerens favorit, men også placerer mig bagerst til præmie-overrækkelsen! Men det gør nu faktisk ikke noget! - jeg synes nemlig også, at det er sjovt (efter at have øvet mig på det en del tid), og jeg foretrækker i hvert fald til enhver tid en superglad hund, der har en fest, fremfor en lidt træt præstation, hvor kedsomheden lyser ud af damen!
Det er helt klart for mig, at vi har udviklingspotentiale (læs store forbedringer at opnå), men vi har det sjovt og det kan også noget!
Kamala har fået sin Øvet Guld Roset og Lepa får den næste gang hun beslutter at gå en flot bane i korrekt spænding. 
Vi fortsætter i dette år - i hvert fald indtil sommer med at gå niveau Øvet!

Jeg drømmer om at opnå en Dansk Rally Champion titel engang - men indtil videre leger vi os gennem Øvet og så ser vi, om det nogensinde kommer indenfor rækkevidde.

Hvis jeg skulle gøre noget om, ville det være at få lidt mere prøve rutine, inden vi rykkede op. Både for at opbygge min prøve-selvtillid og for at blive lidt mere rutinerede som begyndere inden vi rykkede op, - men det er en konklusion for mig og den kan være fuldstændig anderledes for en anden udøver. 

Når alt dette så er nævnt, vil jeg gøre klart, at jeg til enhver tid vil anbefale enhver hundeejer at dyrke rally. Det er en fantastisk sport, hvor der er plads til alle typer - både ejere og hunde - og man er søde ved hinanden. Til prøverne får man gode råd, opbakning og klapsalver fra både dem, som man kommer til at stå bagved eller foran til præmie-overrækkelsen og de øvrige tilstedeværende. De fantastiske dommere, som vi har i sporten, tager sig tid til at give konstruktive tilbagemeldinger efter en prøve, så man tager hjem med nye ideer og aldrig - aldrig oplever man, at en dommer sender en af banen uden et positivt klap på skulderen - selv når ens hund agerer cirkus-hund i stedet for rally ekvipage!

Der er ikke så mange tibetanske terriere i rally-sporten endnu. Mit store forbillede er Birgit Munk, som gennem årene har vist, hvad man kan opnå med flot førerarbejde indenfor rally (og for hendes vedkommende også lydighed). Hun og Marley (Lamlux Dzonka All Inclusive) er absolut min inspiration og jeg glæder mig over, at hun også fungerer som min rådgiver, når jeg engang imellem ‘går på grund’ og har brug for et råd og et synspunkt for at komme videre. Tusind tak Birgit, - du har virkelig gjort en forskel for os!

Til sidst en kæmpe tak til alle de fantastiske mennesker, der er i sporten: arrangører, hjælpere, sponsorer, dommere, sekretærer, trænere, udøvere og de virkelig mange, der lægger timer i at bidrage til, at alle får den bedste oplevelse af alt, hvad vi deltager i. TUSIND TAK!

<
dkk fci agria