< tilbage 18-01-2024 - 10:30

AGRIA støtter forskningen i sygdomme hos hunde

Agria og SKK uddeler hvert år penge til forskning i dyrs sygdomme og trivsel. I 2022 gav de ni millioner kroner til 15 projekter. 

 

Et af forskningsprojekterne, som fik AGRIA-midler i 2022, og som ejere af coton de tuleár og flere medlemmer af klubben her deltager aktivt i, er projektet:

 

Diskusprolaps i gravhund og coton de tuleár ved Camilla Sichlau Bruun, Københavns Universitet, KU SUND

Camilla Sichlau Bruun, der er dyrlæge, Ph.d. i husdyrgenetik og ansat som lektor inden for området på KU Sund, har sammen med lektor Peter Karlskov-Mortensen og professor Merete Fredholm modtaget økonomisk støtte fra Agria og SKK’s forskningsfond til et toårigt forskningsprojekt, der omhandler diskusprolaps hos gravhund og coton de tuléar.

 

Projektet kommer forhåbentlig til at lægge endnu en vigtig puslespilsbrik i bestræbelserne for at undgå den arvelige diskusprolaps – kaldet hansen Type 1 - i hundene og dermed i avlen.

 

Man har på baggrund af blodprøver fra rygundersøgte hunde identificeret en mutation på kromosom 12, som er forbundet med diskusprolaps. Mutationen har dog også en høj frekvens hos raske hunde, hvorfor man er nødt til at finde endnu en eller flere mutationer.

 

I projekt vil man sekventere HELE arvematerialet fra gravhunde- og coton de tuléar-tilfælde og kontrollere alle, der er homozygote for kromosom 12-mutationen. På den måde håber man, at kunne identificere andre potentielle årsagsmutationer og for forhåbentlig etablere en pålidelig DNA-test, som også andre racer med same udfordring vil kunne drage nytte af.

 

Status januar 2024 er, at danske cotoner 63 danske cotoner er rygfotograferet og har afgivet blod til projektet, og vi forventer flere i løbet af det kommende år.

Du kan læse om projektet her på klubben hjemmeside under Coton de Tulear

Se flere nyheder <
dkk fci agria drclauders