Hvalpens vej ind i verden – fra foster til 16 uger
Hvornår: Mandag d. 7. december 2026 kl. 19.00-21.00
Tilmeldingsfrist: Tirsdag d. 1. december 2026 kl. 23:59
Deltagelse kræver ikke medlemskab
Sted: Online via Teams
Pris: Tilmeldingsgebyr Pris 150 kr, Medlemspris 75 kr
Om webinaret:
Selvom genetik har betydning for meget af den adfærd, vi ser hos voksne hunde, så har specielt de første måneder af hvalpens liv stor indflydelse på dens senere udvikling. De fleste er klar over, at socialisering og miljøtræning er vigtige for at få en velfungerende hund, men hvornår og hvordan kan man som opdrætter og hvalpekøber hjælpe hvalpen med at kunne trives i vores samfund?
Foredraget her tager dig med fra de påvirkninger, der kan have betydning allerede fra fosterstadiet, og helt frem til hvalpen er fire måneder. Hvordan forløber udviklingen og hvad kan vi påvirke undervejs, så vi bedst muligt forbereder hvalpen til et liv blandt mennesker?
Lidt om mig:
Karen Frost Knudsen er en del af Hund & Træning, hvor hun underviser både hundeejere og fagfolk, og hun har mere end 20 års erfaring med træning og adfærd. Hun er uddannet cand.agro. og har gennem årene arbejdet med mange forskellige sider af hundes adfærd og træning. Karen har også selv opdrættet flere kuld labradorhvalpe og interesserer sig især for hvalpes tidlige udvikling og for, hvordan vi som opdrættere kan forberede dem på det liv, der venter dem.