Coton de Tulear - KSS racegruppe 12




Coton de Tulear er siden 1971 en officielt anerkendt race, som stammer fra øen Madagaskar og er opkaldt efter byen Tulear.

Racen er opstået ved blanding af europæiske Bichons, sandsynligvis Malteseragtige, som blev bragt med sejlskibene og indlandske hunde. Formodentlig omkring år 1500. I den tid led sejlskibene jævnligt skibbrud. Man formoder at et skib er sunket tæt ved Madagaskars kyst. De ombordværende hunde kunne svømme i land og derefter leve et langt og frodigt liv i den frie natur. Først i begyndelsen af forrige århundrede fik nogle franske kolonister interesse for de små vakse indlandske hunde.

I løbet af det sidste århundrede er de vildt levende Coton’er blevet meget sjældne, men racen blev reddet af kolonister, som avlede videre med de indfangede hunde.

Coton De Tulear blev anerkendt af F.C.I. i 1971. I 1979 var ca. 33 Coton’er i Frankrig og herfra blev de omliggende lande „erobret“.

Beskrivelse af racen:

Coton De Tulear er en meget intelligent, vaks og lærenem hund. De elsker sin familie og vil også hurtigt blive gode venner med eventuelle andre husdyr. Det er en sund og stærk race, hvormed man kan gå timelange ture.syntes utrættelige og ofte er det første, de gør efter hjemkomsten at tage en bold for lige at lege lidt endnu. Alligevel er det ikke en irriterende livlig hund. Den leger helst med et af de elskede familiemedlemmer men alene morer den sig også udmærket.

Uden at bjæffe overdrevent er Coton’en en god vagthund, der kun reagerer, når det er nødvendigt.

Pelsen, som kun består af dækhår, er let at holde, eventuelle knuder løses dagligt med fingrene, en lille omgang med børsten og så er det klaret. Een grundig omgang om ugen er tilstrækkelig. Coton’en har ingen fældeperioder.

Pelsen er overvejende hvid, men champagne eller grå pletter er tilladt.

Det mærkværdige er, at de fleste hvalpe bliver født delvis mørkebrune ja endog sorte. Senere blegner disse farver og den fuldvoksne hund viser højst champagne eller grå tegninger.

Størrelsen varierer fra 22 til 28 cm. Vægt 3,5 - 6 kg. Forholdet mellem højde og længde er 2:3.


Salg af bøger om Coton de Tulear

”Coton’s World” af Eli De Luca                                                                   
128 sider udgivet 2003 – bogen er på engelsk
Pris 375 kr

”Coton de Tulear”                                                       
 Bomuldshunden fra Madagaskar
145 sider udgivet 2006 – bogen er på dansk
Pris 299 kr

Kontakt racerepræsentant:

Charlotte Sølvsten
www.charlotte@madagaskarhunden.dk

Mobil.: 21644514 eller tlf.: 76 32 70 70


Tilbage til hovedsiden

© Canis Minor. All Rights Reserved. Reproduction or alterations of any of the backgrounds, graphics or texts within this website is prohibited without written permission of owner and web designer of this website. 2010-2015.