Klubbens Historie

af Marie Petersen

Dansk Kennel Klub blev stiftet 1. marts 1897.
De første mange år bestod klubben hovedsagelig af jagthundemedlemmer/racer - fordelt i flere specialklubber.
Men i 1919 stiftedes Dansk Selskabshundeklub, der repræsenterede alle selskabshunde og vagthunde indenfor Dansk Kennel Klub.

Den allerførste udstilling
Klubben afholdt sin første udstilling i 1920 i det såkaldte Muntre Hjørne af Tivoli – med indgang ved hjørnet af Tietgensgade. I 1921 var der på udstillingen tilmeldt 187 hunde.  Klubben fortsatte med at afholde velbesøgte udstillinger indtil 1932.

Lidt om priserne
I 1921 kostede et kennelmærke 10 kr. Det kostede 2 kr. at få stambogsført hvalpe og 4 kr. for en enkelt hund.  I 1937 blev det tvungen at have en hundeforsikring. Præmien var 2 kr. pr hund.

DKK opsiger overenskomsten
I begyndelsen af 1930`erne var der startet flere specialklubber: Schæfer, Terrier, Grand Danois m.fl.  Dansk Kennel Klub opsagde overenskomsten med Dansk Selskabshundeklub til ophør 1. januar 1933. DKK ville nemlig have stiftet en klub, der skulle hedde Fællesklubben for Hunderacer uden Specialklub, der som navnet antyder, skulle omfatte alle racer, der ikke fandtes en specialklub for.

Stiftelse af Fællesklubben
Fællesklubben, som den populært blev kaldt, stiftedes den 12. september 1933 i fru Anna Magnus Hansens hjem i Halls Alle/København. Den stiftende generalforsamling blev afholdt i Hotel Hafnias selskabslokaler.
Klubbens første bestyrelse bestod af Direktør V. Gjerløff (formand), fru Anna Magnus Hansen (næstformand og sekretær), kunsthandler Svend V. Hansen (kasserer), samt 4 bestyrelsesmedlemmer.

Fællesklubbens første udstilling
I november 1933 afholdt Terrierklubben en udstilling, der fik navnet ”De forenede specialklubbers udstilling” med deltagelse af ovennævnte klubber samt Schnauzerklubben, der også var nydannet. Fællesklubben for Hunderacer uden Specialklub deltog også. Klubben afholdt dermed sin første udstilling den 24., 25. & 26. november 1933. Som man kan se, varede en udstilling dengang 3 dage. Lørdag aften i udstillingsdagene afholdt klubben en selskabelig sammenkomst. I løbet af aftenen takkede formanden billedhuggerinde Helen Schou, der havde modelleret et meget smuk symbolsk relief og foræret klubben. Dette skulle så støbes i bronze og bruges som ærespræmier til avl og opdræt. Man ved ikke, hvor mange eksemplarer, det blev lavet i, men det var ikke ret mange. Det sidste eksemplar blev givet som præmie i 1939.
Fru Helen Schou modellerede også klubbens logo.

Fællesklubbens forsøg på nye tiltag
Når man kigger i de gamle protokoller, kan man se, at de skiftende bestyrelser har haft  svært ved at få andre arrangementer end udstillinger til at trække folk til. I februar 1937 arrangerede man i Studenterforeningen en aften, hvor en teaterforening, der hed ”Bella” skulle opføre ”Hundevennernes Revy”, der var i 3 akter. Bagefter var der dans til kl. 1. Entreen var 1 krone. Man rettede invitation både til medlemmer af DKK og specialklubberne. Arrangementet faldt vist desværre ikke heldigt ud, for den 16. februar 1939 arrangerede klubben også i Studenterforeningen foredrag og lysbilleder af forfatteren og Grønlandsfareren Peter Freuchen. Om denne aften blev der skrevet, at det var en ligeså udmærket og fortræffelig aften, som den aften med revyen var uheldig. Der var beklageligvis kun for få tilhørere til foredraget.

Tilhørsforhold
På en generalforsamling i 1940 blev det oplyst, at DKK havde bestemt, at selvom Yorkshire Terrier, Boston Terrier og Tibetansk Terrier hed ”Terrier”,  skulle de høre ind under Fællesklubben.

Fællesklubbens forsøg på aktiviteter  1940-1945
Man påtænkte at holde en fest for klubbens 10 års beståen i 1943, men måtte pga. forholdene (besættelsen) aflyse den. Derfor holdt man i forbindelse med generalforsamlingen den 27. november 1943 en lille festlighed.
Under besættelsen var der ikke mange hundeudstillinger, da det var svært at finde egnede lokaler. De enkelte klubber afholdt nogle små udstillinger alene eller sammen med en enkelt anden klub. Fællesklubben holdt en udstilling med Bulldogklubben og Boxerklubben.

Fællesklubbens trofaste støtte igennem 25 år
Gennem årene havde Anna Magnus Hansen trofast siddet i de skiftende bestyrelser enten som næstformand eller sekretær eller begge poster på samme tid. På generalforsamlingen i 1946 blev hun valgt som formand.
Fru Anna Magnus Hansen, der indenfor hundesagen i hele Skandinavien kun kendtes som fru Anna Magnus, var formand for klubben til sin død i 1958. Hun var således bestyrelsesmedlem fra 1933 til 1958, i alt 25 år. Hun gik op i hundesagen og især i Fællesklubbens arbejde med en interesse og ildhu som kun få. Hun ville altid det bedste for klubben og hadede ufred og splid.
Hun havde et fint opdræt af pekingesere. Derudover var hun dommer for klubbens racer.
Fællesklubben har altid haft et godt omdømme, og med Anna Magnus som formand og leder af klubben førtes dette videre. Klubben blev betragtet som en klub med en god økonomi og et godt samarbejde for hundesagen. Op gennem tiderne kan man rolig sige, at de siddende bestyrelser har prøvet at køre klubben videre i samme ånd. I 1956 blev Anna Magnus hædret på sin 75 års fødselsdag ved at få overrakt klubbens emblem i guld.

Lidt om klubbens kontakt til DKK
Før i tiden da A. Nørlund og senere Parkild var sekretær i DKK, var disse som regel altid med ved specialklubbernes generalforsamlinger, og som regel blev de valgt som dirigent. Det havde sin betydning, at DKK`s repræsentant dermed fik indblik i de forskellige klubbers arbejde for de forskellige racer og dermed også kunne se, hvem der virkelig udførte et stykke arbejde i hundesagens interesse og for de sportslige sider af opdrættet. På denne måde kunne DKK også i flere tilfælde høste erfaringer, der kunne give ide til videreførelse.

Bænkede udstillinger
På denne tid var alle udstillinger bænkede. Dvs. at ingen udstiller kunne forlade udstillingen, før den var færdig. Op til 1946 blev selskabshundene udstillet i ståltrådsbure, der almindeligvis blev brugt til duer. I disse bure var hundene meget udsat for vind og vejr, og  når de besøgende ville røre hundene, var de også udsat for smittefare.  Der blev på bestyrelsens foranledning lavet nye bure af træ, som beskyttede hundene meget bedre. Det var en stor forbedring for hundene. Derudover var burene ensartet og meget pænere at se på. Disse bure blev brugt indtil 1962, hvor man gik over til at få dem lavet i stålplader, og samtidig blev de store racer hævet op fra gulvet i bokse. De store hunde havde hidtil ligget på gulvet i hallen, men kom nu til at ligge i de vante tæpper, hævet over den træk, der altid er ved gulvet. En meget stor forbedring.
Den første udstilling uden faste bure var i Ålborg 1959. Men stemningen for ikke at have faste bure, var i begyndelsen ikke særlig positiv.

Fællesklubbens muligheder for dommervalg
Et stort problem for Fællesklubben har dommerspørgsmålet selvfølgelig været. Det var dengang en ret dyr affære at skulle have udenlandske dommere, og der fandtes heller ikke ret mange af dem.
I dommerspørgsmålet har klubben dog været forholdsvis heldig stillet, idet den indenfor sin bestyrelse har haft flere dygtige allround dommere, der har sparet klubben for mange penge. Flere kan nævnes:
Først og fremmest Anna Magnus, der har dømt klubbens racer i 25 år. Derudover var klubbens mangeårige sekretær Poul Larsen  allround dommer og sparede derved klubben for mange penge.
Fra omkring 1949 til omkring 1959 blev alle klubbens racer hovedsagelig dømt af Anna Magnus med Leegaard som ringsekretær og Poul Larsen med sin datter som ringsekretær. Derudover dømte Eigil Larsen fra Norge 3 gange og hr. Wolgast fra Sverige 1 gang. På dette tidspunkt kunne en klub blot invitere een udenlandsk dommer. Først i 1963 blev der fra DKK`s side  bestemt, at udenlandske dommere altid skal inviteres gennem DKK.

To af Fællesklubbens trofaste støtter
Poul Larsen var på mange andre områder en stor kapacitet og hjælp for klubben. Poul Larsens datter: Birthe Larsen Rosvall var en overgang sekretær i klubben. Hun begyndte sin dommeruddannelse i 1955 og blev en meget brugt og dygtig allround dommer. Altid beredvilligt har hun dømt klubbens racer. Revisor Dønvig, også bestyrelsesmedlem og allround dommer har gennem årene dømt klubbens racer rigtig mange gange.

I 1962 påbegyndte Ole Staunskjær sin dommeruddannelse. Han blev først i 1980`erne allround dommer. Han sad på et tidspunkt fra 1964 og ca. 10 år frem i Fællesklubbens bestyrelse. Igennem sin 25 årige periode   i Dansk Kennel Klubs bestyrelse har han været en meget stor hjælp for Fællesklubben.

Fællesklubbens præmier
Præmiebudgettet var altid et stort problem, eftersom der var så mange racer, og der så blev uddelt forholdsvis flere ærespræmier end i en klub med kun én race.  Før en udstilling gik Anna Magnus og sekretæren til guldsmeden for at købe ærespræmier, der næsten altid var forskellige. Når bestyrelsen så aftenen inden udstillingen var samlet for at bestemme, til hvem de enkelte præmier skulle gå, ja – så kunne klokken nemt snige sig  hen imod midnat, inden puslespillet var færdigt. For selvfølgelig skulle ingen have en præmie magen til den, de fik på sidste udstilling! Skolebetjent Johansen (bestyrelsesmedlem) mente, at dette var spild af tid. Han foreslog, at der blev købt ens præmier til alle, og sådan blev det så. En overgang var det sølvkagegafler. Det var som regel ting, hvor det ikke gjorde noget, om man fik samlet flere stykker, men altid i sølvpræmier.

Fællesklubbens bestyrelsesmedlemmer igennem tiden
I de forskellige bestyrelser gennem årene har der været bestyrelsesmedlemmer, der ingen hund havde af Fællesklubbens racer; nogle der kun har haft en enkelt hund. En enkelt, direktør Carl Mortensen, havde slet ingen hund.
Der har så også været mange bestyrelsesmedlemmer, der har været flittige udstillere med et  højtpræmieret opdræt. De har gennem deres indsats  været med til at fremhæve Fællesklubbens navn og anseelse indenfor hundehistorien.

Fællesklubben som udstillingsarrangør
Indenfor Forenede Specialklubber (FSK)  har Fællesklubben altid været en slags rygrad for udstillingerne i kraft af de mange udstillede hunde, klubben var repræsenteret med og i kraft af de mange racer, der har gjort udstillingerne mere interessante. Især selskabshundene tiltrak en mængde tilskuere foran burene. Desuden har de siddende bestyrelser altid været gode til at agitere kraftigt for at få medlemmerne til at udstille og derved fået mange hunde med. FSK, der blev dannet 1933, bestod af Fællesklubben og en række klubber, som ikke var store nok til at afholde egne udstillinger. De var så med på Fællesklubbens udstillinger. Man skulle deles om arbejdet og udgifterne. FSK blev opløst i 1971, men Fællesklubben blev ved med at have andre klubber med på deres udstillinger helt op i 1990`erne, hvor mange klubber havde glemt, at man skulle være fælles om arbejdet. Fællesklubben bestemte at køre udstillingerne videre alene. Denne beslutning gav faktisk økonomisk gevinst og meget mindre arbejde for Fællesklubbens bestyrelse.

Udstillinger - publikum
På mange af disse FSK udstillinger blev der taget rigtig mange initiativer for at tiltrække mere publikum. I 1947 – 48 – 49 - 52 og 53 blev der afholdt udstillinger i Forum. På en af disse udstillinger blev der afholdt mannequinopvisning. Der blev lejet en flytteomnibus, hvor damerne kunne klæde om, og så fik de ellers hver især en hund i snor med ved fremvisningen. På en af disse Forum-udstillinger forsøgte man også at holde åbent om aftenen, men der kom for lidt publikum.
På de første udstillinger på Travbanen efter 1956 var der hundevæddeløb arrangeret af Greyhoundklubben. En anden gang var der opvisning af blindførerhunde.

Udstillingssteder igennem tiden
Midt i 1930`erne gik man fra 3-dages udstillinger til 2-dages udstillinger. Det var på dette tidspunkt, at man begyndte at benytte dyrere udstillingslokaler såsom Idrætshuset, KB-Hallen og Forum. Før den tid havde man meget billige lokaler, f.eks. ”Ekserserhuset” i Gothersgade, i den gamle lokomotivremises kaldet ”Tolvkanten” og i Ridehuset på Kong Georgsvej.
Man gik over til, at provinsudstillingerne kun varede én dag, men det var først omkring 1950.

Dårlig periode for racehunde
Først i halvtredserne var der dårlige tider for racehunde og udstillinger. Det var for dyrt at leje de gode steder, derfor holdt man mange gange udstillinger i ridehaller med masser af savsmuld, som støvede forfærdelig. Dette var ikke rart hverken for hunde eller ejerne, og det gjorde ikke ønskerne om at deltage på udstillinger større hos mange hundeejere.  Fællesklubben havde i dette årti kun mellem 80-100 medlemmer, trods det at der blev brugt rigtig megen tid på at forsøge at hverve medlemmer.

Medlemsblad
I 1960 blev der på et bestyrelsesmøde besluttet at starte et medlemsblad, der skulle hedde Mini-Avisen. Bladet skulle udsendes snarest mulig og skulle indeholde dommerreferater, omtale af udstillinger samt omtale og standarder af klubbens racer. Indtil da havde klubbens medlemmer fået tilsendt et kvartalsnummer af DKK`s blad HUNDEN. Dette var nu ophørt, og Fællesklubben havde ikke noget forbindelsesled til sine medlemmer. De første par numre af Mini-Avisen blev lavet på et bestyrelsesmedlems mands kontor. Dette kunne jo ikke fortsætte. Derfor blev der indkøbt en brugt duplikator, så duplikerede bestyrelsen selv bladene. Dette faldt ikke for heldigt ud, men medlemmerne fik da i det mindste  oplysninger fra bestyrelsen. Først i 1967 begyndte man at udsende bladet med omslag.

Indførelse af racerepræsentanter
I 1975 var der for første gang valg af racerepræsentanter. Man havde vedtaget, at der indenfor hver race skulle der vælges en repræsentant, der skulle være bestyrelsen og medlemmerne behjælpelig med spørgsmål vedrørende racen.

Fællesklubbens formål
Fællesklubben har altid fungeret som ”rugekasse” for racer, der ikke var store nok til at danne egen specialklub. Hvis en race har følt, at de antalsmæssigt var store nok til at danne egen klub, kunne der blandt racens medlemmer blive afholdt en afstemning. Hvis der var flertal for det, kunne racen starte egen specialklub. En lang række af de store specialklubber kommer derfor fra Fællesklubben.
Men der var til stadighed en lang række racer, der havde Fællesklubben som tilhørsklub. Klubben havde sidst i 1990`erne hen imod 80 racer fordelt på hunde fra FCI`s grupperne 1, 2, 3, 5, 6, 7, 8, og 9.
Som klubben var opbygget, var det ved at være uoverskueligt for bestyrelsen at varetage de enkelte racers tarv tilfredsstillende.

Opdeling af Fællesklubben
Derfor kom der i 1997 et forslag til generalforsamlingen fra bestyrelsen om en opdeling af klubben. Forslaget gik ud på, at klubben skulle opdeles i 3 nye selvstændige klubber, hvor racerne indbyrdes havde noget tilfælles:
1) en klub for Kvæg-, Hyrde- og Gårdhunde med hunde fra grupperne 1 & 2,
2) en klub for øvrige jagthunde med hunde fra grupperne 6, 7 og 8 samt
3) en klub for selskabshunde med hunde fra gruppe 9 og Yorkshire Terrier fra gruppe 3 (Yorkshire Terrier havde tidligere tilhørt gruppe 9 og ønskede ikke at flytte til Terrierklubben).
På samme tidspunkt var der nogle racer, der benyttede lejligheden til enten at danne egen specialklub eller søge over i klubber, de havde et nært tilhørsforhold til.
Bestyrelsens forslag blev vedtaget og sendt ud til afstemning blandt medlemmerne, og pr. 1. januar 1998 begyndte de 3 klubber deres selvstændige virke. Klubbens kapital blev fordelt i 3 portioner til de 3 klubber.

Fællesklubbens videre førelse: Klubben for Små Selskabshunde
Klubben for Små Selskabshunde blev klubben, der fortsatte som en videre førelse af Fællesklubben for Hunderacer uden Specialklub. Klubben fortsatte med en bestyrelse på 5 medlemmer.
Klubbens logo blev udarbejdet efter ide fra daværende kasserer Kari Schou. Logoet forestiller stjernetegnet Canis Minor (Lille Hund) på nattehimmelen.

Klubbens hjemmeside
I 1998 fik klubben oprettet sin egen hjemmeside på adressen www.canis-minor.dk, og der kom en central hvalpeanvisning. Tidligere havde hvalpeanvisningen ligget hos racerepræsentanterne.

Etiske regler
I 1999 fik klubben udarbejdet et sæt etiske regler. Den almindelige hundeejer var blevet meget mere opmærksom på, at når man købte en hvalp, så skulle det være en SUND hvalp. Dette har klubben fulgt op på ved at få dyrlæger til at holde foredrag om forskellige emner, holdt møder med sundhed på dagsordenen, offentliggjort artikler i Lille Hund, og  i 2008 blev der nedsat et sundhedsudvalg i klubben.

Lille Hund
Klubbens medlemsblad, der ved delingen fik navnet Lille Hund udkom efter klubdelingen 4 gange årligt i A5 sort/hvid format.  Siden 2008 udkommer bladet 5 gange årligt i et format lidt mindre end A4 og i farver.

Antal racer
I de år der er gået siden delingen, er enkelte racer gået ud og har dannet deres egen specialklub. Pomeranian er kommet tilbage efter ca. 15 år i Spidshundeklubben. Senest er klubben for lhasa apso  opløst, og racen er siden 2013 med i klubben. Der er kommet helt nye racer til landet/klubben.  For tiden er klubben specialklub for 26 racer små hunderacer.

Klubbens medlemmer
Klubben er nu hvad angår hunderacer en harmonisk klub, hvor medlemmerne stort set har de samme interesser og ønsker for deres hunde. Dette er også en af grundene til, at medlemstallet stiger støt og roligt år for år.

Klubbens udstillinger
Deltagerantallet pr. udstilling stiger også set over de sidste 10-15 år, selvom udbuddet af udstillinger bliver flere og flere.
I 2008 arrangerede klubben således 11 udstillinger fordelt over hele landet.
I 1998 var der 6 udstillinger fordelt over hele landet.
Klubben begyndte i midten af 1990èrne at holde en sommerudstilling i Ebeltoft. Udstillingen blev ret hurtigt flyttet til nogle dejlige grønne arealer i Grenå, hvor udstillerne fik mulighed for at campere i forbindelse med udstillingen. Nu meldte ideen sig med  2-dages udstillinger på dette område, og hurtigt derefter blev det til 3-dages udstillinger. Denne weekend blev kendt også uden for Danmarks grænser.
Denne 3-dages udstilling i Grenå blev så stor i anmeldelsestal og antal campister, at vi ikke længere havde nok plads på arealet. Derfor blev det besluttet fra 2012 at flytte denne store sommer-udstillingsweekend til Vejen,
hvor der er mulighed for at kunne komme ind i en hal, hvis vejret ikke arter sig vel.
Udover udstillingerne i denne sommerweekend har klubben fra 2008 yderligere nogle enkelt- og dobbeltudstillinger fordelt rundt omkring i landet –
i alt omkring 10 udstillinger pr år.

Tiltag i forbindelse med udstillingerne
Siden Selskabshundeklubben blev selvstændig har den hvert år afholdt en udstilling, hvor det var hvalpekøberne og eventuelle nye kommende udstillere, der blev lagt vægt på.
Fra 2012 fik klubben også en udstilling med vindertitel: KSS ToyWinner  med årstal efter.
Siden klubbens opstart i 1998 har det – udover den FCI-godkendte championtitel -  været muligt at lave en Klubchampion.
Gældende fra 2013 kan udstillerne få en Juniorchampion og en Veteranchampion.

Fornyelse af hjemmesiden
I 2013 fik klubbens hjemmeside efter 15 år med det samme design en meget tiltrængt fornyelse med omlægning/tilføjelse af mange sider.

Status
De små selskabshunde er pt. på toppen af en popularitetsbølge. Klubben vokser på alle måder. Det kræver et godt samarbejde og en positiv vilje af klubbens bestyrelse og klubbens medlemmer. Rigtig mange medlemmer bruger en masse af deres fritid til at holde klubben med dens aktiviteter kørende, således at medlemmerne kan få endnu flere tilbud. Vi er en klub, der kun kan bestå i kraft af alle disse menneskers frivillige gratis arbejdsindsats.
Hvis man drager paralleller med klubben før og nu, kan man konkludere, at klubben kører videre på  samme måde: frivilligt arbejde, en god og sund økonomi samt en stabil bestyrelse, der arbejder ihærdigt for hundesagen. Klubben har ligeledes holdt fast i, at det sociale liv på tværs af racerne er vigtigt.

Klubbens formænd gennem tiderne:
1933 – 1935   Direktør Valdemar Gjerløff
1935 – 1937   Købmand Knud Jeppesen
1937 – 1946   Revisor Dønvig
1946 – 1958   Anna Magnus Hansen
1958 -  1961  Carl Mortensen
1961 – 1962   K. Johansen
1962 -  1964  Aage Rasmussen
1964 -  1965  Carl Mortensen
1965 -  1966  K. Johansen
1966-   1967  Carl Mortensen
1967 -  1978  Leif Rasmussen
1978 -  1983  J. S. Christophersen
1983 -  1984  Egon Højriis
1984 – 1986  Bent Falkenstam
1986 -            Marie Petersen

Den nuværende bestyrelse er indtrådt i klubben i:
1982: Marie Petersen
2000: Karin Sørensen
2001: Moni Mathiesen
2013: Hanne Nielsen
2013: Kenneth Møller

Lidt om hundeudstillinger i de gode gamle dage
Den allerførste hundeudstilling i Danmark blev arrangeret i København i 1886 af Dansk Jagtforening. Her deltog 178 hunde.
Allerede 2 år senere holdt samme klub igen en udstilling, hvor antallet af deltagende hunde var på 315.
6 år senere forsøgte man med en udstilling i Randers. Her kom dog kun 200 hunde.
Det var kun Dansk Jagtforening, der holdt udstilling, indtil Dansk Kennel Klub blev stiftet i 1897, som en direkte aflægger af Dansk Jagtforening.
Dansk Kennel Klubs første udstilling blev arrangeret i Tivoli i dagene 23.-27. juni 1897. Her var tilmeldt ikke mindre end 327 hunde fordelt på følgende racer:
53 pointere, 21 korthårede hønsehunde, 16 irske-, 15 engelske-, 25 gordon settere, 8 støvere, 3 spaniels, 1 retriever, 27 gravhunde, 23 terrier, 1 affenpinscher, 7 borzoi, 3 mastiff, 51 grand danois, 5 sct. bernhard, 3 new foundland,  7 dalmatiner, 2 hyrdehunde, 2 collie, 14 forskellige spidshunde, 8 pudler, 1 whippet,  2 king charles spaniels, 4 mops og 4 nøgenhunde.
Meget interessant at se, hvilke racer der dengang var populære.